Hvad er

DENGANG I AMMASSALIK — Bolatta Silis-Høegh, Nauja Bianco og Helene Brochmann i samtale

tor, 17. september 2026 · 17:00 — 18:00

Nordatlantens Brygge, København · 60–80 kr.

DENGANG I AMMASSALIK — Bolatta Silis-Høegh, Nauja Bianco og Helene Brochmann i samtale — Nordatlantens Brygge, København

Samtalen tager udgangspunkt i udstillingen DAAMANI - dengang i Østgrønland, hvor kunstner Bolatta Silis-Høegh og kuratorerne Nauja Bianco og Helene Brochmann mødes til en snak om arbejdet med og tankerne bag udstillingen. Stine Lundberg Hansen er moderator.

For 15 år siden fik Helene Brochmann overdraget en samling negativer, der viste sig at indeholde et stort antal fotografier taget af Arĸaluk Bianco i Ammassalik-distriktet i Østgrønland midt i 1950'erne og 60'erne. Arbejdet med fotografierne resulterede først i bogen Dagligliv i Ammassalik og siden i udstillingen DAAMANI, hvor Arĸaluk Biancos billeder går i dialog med Bolatta Silis-Høeghs installation Står og kigger gennem vinduet (ind eller ud). Udstillingen er skabt på initiativ af Helene Brochmann og Nauja Bianco i samarbejde med Nordatlantens Brygge. Læs mere på nordatlantens.dk/daamani

Samtalen foregår på dansk og varer ca. 60 minutter inkl. spørgetid. Salen åbner 30 minutter før start, og pladserne er unummererede - kom gerne i god tid. Billetten giver også adgang til husets øvrige udstillinger.

Medlemmer af Nordatlantens venner får 25% rabat - billetter købt med denne rabat skal fremvises sammen med gyldigt medlemskort ved indgangen. Nordatlantens Brygge refunderer ikke købte arrangementbilletter.