Rundvisning i vores vilde vidunderlige verden
Statens Naturhistoriske Museum, København · 110–150 kr.
Rundvisningen tager udgangspunkt i udstillingen 'Vilde vidunderlige verden' og følger naturhistoriens udvikling over de seneste 400 år - fra kuriøse genstande i Ole Worms Museum Wormianum og Det Kongelige Kunstkammer til store pattedyr fra Bøje Benzons samling samt fisk, fugle, planter og padder fra hele verden. Undervejs kommer turen også ind på opdagelsesrejser som Galathea-ekspeditionen, den arabiske rejse i 1700-tallet og ekspeditioner til Grønland og Island.
Rundvisningen varer 1½ time og henvender sig til voksne. Der er plads til op til 20 deltagere. Mødested er hovedindgangen, Øster Voldgade 5-7, 1350 København K - husk at medbringe billetten. Billetten giver desuden adgang til museets øvrige udstillinger samme dag i åbningstiden.
Kørestolsbrugere er velkomne; giv besked på forhånd via rundvisning@snm.ku.dk, så der kan tages de nødvendige hensyn. Billetter kan normalt ikke byttes eller refunderes, men aflyses arrangementet, gives der besked via mail fra Billetto, og billetprisen refunderes automatisk.
Museet udbyder også rundvisninger i samme udstilling for familier. Se flere arrangementer på museet og i Botanisk Have.











