Rakuworkshop ved Manuel Canu,7.10+24.10
Baggården ved Cph Skatepark, København · 880 kr.
Dette todages kursus i raku ledes af keramikdesigner Manuel Canu, der har arbejdet med skulpturel keramik i mange år og udstillet internationalt. Han har studeret og arbejdet i England og driver i dag et keramikværksted og galleri i København sammen med en gruppe kunstnere.
Dag 1 - modellering - afholdes den 7. oktober 2026 kl. 17-21 på Vesterbro Bibliotek og Kulturhus, Lyrskovgade 2-4, 4. sal. Her introducerer Manuel deltagerne til forskellige modelleringsteknikker til at skabe både skulpturelle og funktionelle genstande. Dag 2 - glasering og rakubrænding - afholdes den 24. oktober 2026 kl. 10-17 i baggården bag Cph Skatepark, Enghavevej 80, 2450 København V. Dagen begynder med dekoration og glasering og slutter med brænding i særlige raku-gasovne.
Selve rakuprocessen foregår ved, at de rødglødende emner tages ud af ovnen ved 1000 graders varme og lægges i et lag savsmuld. Det pludselige temperaturskift får glasuren til at krakelere, og kullet fra savsmuldet farver de uglaserede sprækker sorte - med kobberglasurer kan der desuden opstå metalliske overflader. Til sidst dyppes emnerne i koldt vand og skrubbes rene, og først her viser resultatet sig.
Hele brændingsdagen foregår udendørs med en del røg, så tag praktisk tøj på der tåler vejr og røg, og brug lukkede sko. Medbring selv mad og drikke samt noget at transportere de færdige emner i. Holdet er på max 8 deltagere. Prisen er 880 kr. og inkluderer 2 kg ler og et udvalg af glasurer. Bemærk at billetten ikke kan refunderes fra 14 dage før kursusstart. Tilmeldte modtager en mail med praktisk info.











