Hvad er

Foredrag af Aarhus Universitet: Kaffe

tir, 3. november 2026 · 18:45 — 21:00

Kulturhuset Indre By, København · 0 kr.

Foredrag af Aarhus Universitet: Kaffe — Kulturhuset Indre By, København

Tre forskere fra Aarhus Universitet holder foredrag om kaffe - fra plante til kop, fra farm til fremtid.

Botaniker Anders Sanchez Barfod, lektor emeritus med over fire årtiers erfaring i tropiske planteressourcer, giver en indføring i kaffeplantens botanik, herunder den nyeste forskning i dens vilde slægtninge og betydningen af agrobiodiversitet for landbrugsproduktionen. Han forklarer også, hvad kaffebønnen præcist er i frugten, og hvordan vejen går fra den høstklare frugt på busken til den færdige kop.

Naturressourceøkonom Aske Skovmand Bosselmann, lektor i landbrugsværdikæder, sætter fokus på kaffedyrkning og bæredygtighed. Millioner af farmere i kaffebæltet omkring Ækvator producerer kaffe nok til 30.000 kopper i sekundet - et enormt areal, der historisk har ført til afskovning, men som under visse forhold i dag spiller en anden rolle. Han kommer også ind på klimaforandringernes betydning for fremtidens kaffe og den forskning, der skal sikre forsyningen i et forandret klima. Danskernes forbrug sættes desuden i historisk perspektiv, helt tilbage til kaffens introduktion i Danmark i 1665.

Diabetes- og ernæringsforsker Kjeld Hermansen, læge og lektor emeritus, tager fat i de mange påstande om kaffens effekt på kroppen - om kaffe er usundt, fremkalder kræft eller hjertekarsygdomme, eller afkorter livet. Han gennemgår forskningens svar på disse spørgsmål og præsenterer sin forskningsgruppes arbejde med kaffens virkningsmekanismer i forhold til type 2-diabetes.

Foredraget er en opdateret udgave af et foredrag fra foråret 2023.